Heliport

Bygherre:

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Sted:

Esbjerg

Arkitekt:

Ravn Arkitektur

Periode:

2017-2020

Ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er etableret en helikopterplatform således, at akutsygehuset bin-des sammen med de øvrige akutsygehuse som allerede har helikopterplatforme eller landingspladser.

VITA har for Sydvestjysk Sygehus sammen med Ravn Arkitektur belyst mulighederne og anlægsøkonomien for to forskellige placeringer og udformninger.

Efterfølgende har VITA lavet hovedprojekt for platformen med en diameter på 28,6 meter placeret på taget af den gamle sengebygning, kontroltårn samt udarbejdet ansøgning om etableringstilladelse og flyvepladshåndbog.

Platformen er en konstruktion i stål med et dæk støbt på stedet i beton. Platformen blev samlet på jorden foran Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og hejst på sin plads ovenpå den gamle sengebygning med to mobilkraner. Efterfølgende blev betondækket støbt 34 meter over jorden.

 

Billede: VITA