Centralt i København opføres, for Arp-Hansen Hotel Group A/S, Europas største luksus-hostel ”Next House Copenhagen”.
Next House Copenhagen er opført med ambitionen om at skabe endnu et af Københavns mest lækre luksus-hostels med en rå atmosfære i enestående format, unik central beliggenhed og med fællesfaciliteter i særklasse.
Det nye hostel lever bygningsmæssigt op til den internationale bygningscertificering DGNB, ligesom projektet får et stærkt grønt element med hængende haver inde og ude.
Next House Copenhagen har i alt 433 værelser og 3.600 m² fællesarealer. Der er etableret restauranter, café & bar både i stueetagen og på tagterrassen med taghaveanlæg. Der er desuden opført fitness- og yogarum, biograf samt indendørs boldbane.
Commissioning er udført iht. DS3090 fra idé og projektfase, gennem udførelsesprojekt og udførelse, frem til endelig aflevering.
VITA har bidraget til projektet ved varetagelse af commissioning.
Billeder: Aluflam Group